Der kan være mange spørgsmål, som melder sig, hvis en skilsmisse står for døren i overvejelserne. Naturligvis også mange spørgsmål af mere følelsesmæssig karakter. I dette indlæg skal vi dog stille nærmere på de juridiske og økonomiske konsekvenser, der indtræder, når du søger om skilsmisse. Vi stiller kort og godt spørgsmålet: Hvordan bliver man skilt økonomisk og juridisk? Inden vi går i gang med artiklen, så skal det bemærkes, at denne artikel ikke kan være en erstatning for juridisk rådgivning, hvis du har konkrete spørgsmål til lige netop din skilsmisse. Men læs med, når vi kigger på, hvordan skilsmissen foregår.

I skal tage stilling til jeres økonomiske situation

Der skal ske en økonomisk deling af jeres formue, når I vælger at blive skilt. Dette gælder dog ikke, hvis der er truffet bestemmelser om, at hele formuen skal være særeje ved skilsmisse. Dog er dette kun tilfældet i ganske få ægteskaber. Derfor skal der ske en økonomisk deling af formuen i et eller andet omfang, når I skal skilles. Det følger af det såkaldte ligedelingsprincippet, som fremgår af lov om ægtefællers økonomiske forhold, også kaldet ægtefælleloven eller bare ÆFL. Reglerne heri foreskriver, at der som udgangspunkt skal ske en lige deling af jeres formuer. Altså hvis ægtefælle A ejer 500.000 kr., og ægtefælle B ejer 100.000 kr., så ”får” hver ægtefælle 300.000 kr. - formuen bliver altså på den måde fordelt lige mellem de to nu tidligere ægtefæller. Dette kan i praksis være en vanskelig situation, idet det ikke er sikkert, at hele formuen er gjort af kontanter på en bankkonto, som blot kan overføres fra den ene dag til den anden. Ofte er formuen bl.a. bygget af friværdi i fælles ejendomme, biler, aktier, pensioner mv., hvor det bliver mere vanskeligt at dele, idet der også derved rejses en række praktiske spørgsmål: Fx hvem der skal blive boende i huset efter skilsmissen. Der er derudover også en række yderligere ting at være opmærksom på, når formuen skal deles i forbindelse med en skilsmisse. For der kan nemlig være dele af formuen, som ikke skal deles. Som udgangspunkt deles rimelige pensionsordninger ikke, de skal derfor holdes udenfor det samlede regnestykke. Men der kan også være andre aktiver, som ikke indgår i delingen. Dette gælder for eksempel aktiver, der er gjort til særeje. Særeje kan både skabes i en ægtepagt, der, for at være gyldig, skal tinglyses. Men faktisk kan særeje også skabes ved tredjemand, fx i form af arv eller gave.